Jan Nygaard A/S Brugsbetingelser

Generelle oplysninger
Juridisk navn: Jan Nygaard A/S
CVR-17858092

Hovedkontor: Firskovvej 33, 2800 Kgs. Lyngby
Mail-adresse: info@jan-nygaard.dk
Telefonnummer: 4588 6600

Betingelserne er gældende for abonnementer oprettet fra den 01. juli 2018 og gældende for alle øvrige abonnenter ligeledes fra den 01. juli 2018.

Abonnementsvilkårene, som beskrives i denne tekst, fastsætter vilkårene for aftalen mellem Dem som kunde og Jan Nygaard A/S. Hvis De har spørgsmål, er De altid velkommen til at kontakte os på tlf.: 4588 6600. De kan se vores åbningstider på www.jan-nygaard.dk/aabningstider.

§1. Personlige oplysninger
For at kunne tegne et abonnement hos Jan Nygaard A/S skal der ved oprettelse oplyses: navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer og bilens aktive registreringsnummer.

Information omkring ændringer af dit medlemskab, fakturering og sagsbehandling vil som hovedregel blive fremsendt til den e-mailadresse, De har oplyst til Jan Nygaard A/S. Oplyser De ikke en gyldig e-mailadresse ved indmeldelse, forbeholder Jan Nygaard A/S sig retten til at afvise oprettelsen af abonnementer hos Jan Nygaard A/S.

§1.1 Brugerprofil
Når De tegner et abonnement hos Jan Nygaard A/S, oprettes en profil på vores webshop, hvor De kan følge og tilpasse Deres oplysninger. Vi gemmer følgende oplysninger om Dem i forbindelse med håndtering af vores abonnementer; Navn, adresse, registreringsnummer, samt hvilke abonnementer De har købt og for hvilken periode.

Når De har oprettet og bestilt et abonnement, vil de efterfølgende på Deres mail modtage en ordrebekræftelse samt information om vores Data og Privatlivspolitik.

-----
Samtykke
Hvis De har givet særskilt samtykke, kan Jan Nygaard A/S bruge indsamlede kontaktoplysninger, interesser, oplysninger om brug af hjemmeside og meddelelser og kan anvende salgs- og serviceoplysninger, som Jan Nygaard A/S modtager fra Dem gennem hjemmesiden www.jan-nygaard.dk og ConnectedDrive-relaterede ydelser, samt oplysninger om, hvornår dit nuværende finansieringsprodukt udløber, for at finde ud af, hvilke nyheder og tilbud der med størst sandsynlighed vil interessere Dem, samt for at kontakte Dem i forbindelse med disse tilbud i overensstemmelse med Deres markedsføringsindstillinger. Jan Nygaard A/S kan dele disse oplysninger med BMW Danmark A/S og BMW Financial Services A/S for at følge op på Deres henvendelser og udarbejde mere specifikke tilbud til Dem.

-----
§2. Abonnementstyper og ikrafttrædelse

Jan Nygaard A/S tilbyder en række forskellige abonnementstyper. Nedenfor kan De læse om indholdet af abonnementerne samt tilhørende begrænsninger.

Abonnementet træder i kraft den dag hvor Jan Nygaard A/S modtager Deres betaling.

Medmindre De køber abonnementet for en bestemt periode, fortsætter abonnementet tidsubestemt indtil det opsiges af en af parterne.

§2a. Lejebilsabonnement (​Simple Comfort Standard)

Jan Nygaard A/S stiller en lejebil til rådighed mens Deres bil er på værksted. Ved brug af lejebil gælder lejebetingelser og vilkår. Se mere i bilag 1.

Pris: Kr. 40,00 pr. måned, svarende til kr. 480 pr. år. (Mindstepris i bindingsperioden kr. 240,00)
Pris ved betaling en gang årligt: kr. 400 pr. år. (Mindstepris i bindingsperioden kr. 200,00)
Abonnementet er inkl. 80 km. pr. dag ved anvendelse af lejebil.
Ekstra kilometer kan tilkøbes for 4. kr. pr. kilometer.

Lejebil er kun til rådighed i forbindelse med planlagte værkstedsbesøg hos Jan Nygaard A/S. Alm. service* og reparationsbesøg.
*BMW Condition Based Service som betyder at bilen selv fortæller at nu er til tid til service.

Planlagte værkstedsbesøg som ikke fremgår af nedenstående undtagelser.
Lejebil er IKKE til rådighed ved følgende (undtagelser):
- Hjulskifte.
- Pæreskift, påfyldning af Add Blue, Viskerblade, polering af små ridser og lign. mindre opgaver der normalt tager maksimalt 30 minutter.
- Ikke forud aftalte værkstedsbesøg.

Aflevering af lejebil
Afleveres lejebilen ikke til den aftale tid, kan Jan Nygaard A/S fakturere Dem som bruger, for den ekstra tid, bilen er blevet anvendt. Prisen pr. ekstra dag kan være op til 700 kr. pr. dag.

Selvrisiko ved skader mv. er på 5.000 kr. Se mere omkring forsikring i bilag 1.

Abonnementet har en bindingsperiode på 6. mdr. fra oprettelse og kan derfor først opsiges ved udgangen af den 5. måned, således at abonnementer ophører efter 6 mdr.

Forsikring
Se adskilt afsnit i bilag 1.

§2b. Hente / Bringe abonnement (Simple Comfort Flex)
Jan Nygaard A/S henter og bringer Deres bil i forbindelse med værkstedsbesøg. Hvis De også har et lejebilsabonnement, tilbyder vi at levere lejebilen når vi henter Deres bil.

Pris: kr. 50,00 pr. måned, svarende til kr. 600,00 pr. år. (Mindstepris i bindingsperioden kr. 300,00)
Pris ved betaling en gang årligt: kr. 500 pr. år. (Mindstepris i bindingsperioden kr. 250,00)

Jan Nygaard A/S henter og bringer Deres bil i forbindelse med alm. service* og reparationsbesøg.
*BMW Condition Based Service som betyder at bilen selv fortæller at nu er til tid til service.

Planlagte værkstedsbesøg som ikke fremgår af nedenstående undtagelser.
Vi henter og bringer IKKE Deres bil ved følgende:
- Hjulskifte og punkteringer
- Pæreskift, påfyldning af Add Blue, Viskerblade, polering af små ridser og lign. mindre opgaver der normalt tager maksimalt 30 minutter.
- Ikke forud aftalte værkstedsbesøg.

Vi tilbyder kun hente- og bringeordningen til adresser på Sjælland (og kun brofaste øer).

Vi henter og bringer kun biler i følgende tidsrum
Mandag til fredag:
- Mellem kl. 10.00 – 14.00
- Mellem kl. 17.30 – 22.00

Ved booking af service aftales tid og sted for afhentning af Deres bil.

Der skal være tilstrækkelig med brændstof på bilen, så det er muligt for vores Carjockey’s at komme frem og tilbage. Såfremt bilen ikke har brændstof nok, kan Jan Nygaard A/S fakturer ejeren af bilen for brændstofprisen plus et servicegebyr - i alt DKK 23 kr. / pr. liter inkl. moms

Abonnementet har en bindingsperiode på 6. mdr. fra oprettelse og kan derfor først opsiges ved udgangen af den 5. måned, således at abonnementer ophører efter 6 mdr.

Forsikring
I forbindelse med at Jan Nygaard A/S (eller 3.part) henter og bringer Deres bil, gælder følgende:
- Skader på bilen (Skader der normalt dækkes af kaskoforsikring) håndteres via Jan Nygaard A/S egen forsikring som håndteres via Codan.
- Skader som forvoldes mod andre, dvs. personskader og lign, håndteres af kundens egen ansvarsforsikring. Jan Nygaard A/S vil her betale kundens selvrisiko.

§2c. Lejebil og Hentebringe abonnement (​Simple Comfort Combi)
Jan Nygaard A/S henter og bringer Deres bil i forbindelse med et aftalt værkstedsbesøg. Vi stiller en lejebil til rådighed i forbindelse med henter Deres bil på den aftale adresse.

Pris: Kr. 80,00 pr. måned, svarende til kr. 960 pr. år. (Mindstepris i bindingsperioden kr. 480,00)
Pris ved betaling en gang årligt: kr. 800 pr. år. (Mindstepris i bindingsperioden kr. 400,00)

Betingelser og begrænsninger for brug af abonnement er tilsvarende:
- §2a. Lejebilsabonnement
- §2b. Hente / Bringe abonnement

§2d. Hjulopbevaring
Når De har et hjulopbevaringsabonnement hos Jan Nygaard A/S, opbevarer vi de hjul De ikke bruger tørt og sikkert.

De får hjulskift op til 2 gange om året. Det betyder at De kan få skiftet mellem bilens sommer- og vinterhjul helt uden at det koster Dem ekstra.

De slipper derved for at finde donkraften frem og få beskidte hænder. De booker blot et hjulskifte på et af vores værksteder, så håndterer vi resten.

Pris pr. år: 2.500 kr.

-----
§3. Betaling
§3a. Løbende abonnement
Ved oprettelse af et løbende abonnement (opkrævning 1 gang om måneden), betaler De fra oprettelsesdagen, og efterfølgende en gang om måneden.

§3b. Kortbetaling
De kan betale med:
- Dankort
- Visa og Visa Electron
- Eurocard og Mastercard

Sikker betaling:
Jan Nygaard A/S benytter DIBS (Dansk Internet Betalings System). Betaling med kreditkort på Jan Nygaard A/S hjemmeside er sikker og certificeret af Nets.

Der tages ikke gebyr ved betaling med kreditkort på jan-nygaard.dk.

Ordrebekræftelse:
Vi sender ordrebekræftelse på mail, når De har bestilt abonnement.

Ændringer i kortoplysninger:
Får De i abonnementsperioden nyt betalingskort, skal De logge ind på Deres personlige side på www.jan-nygaard.dk, hvor det er muligt at opdatere kortoplysninger, så vi fortsætte med de valgte abonnementer.

-----
§4. For sen betaling
Betaler De ikke den løbende ydelse for medlemskabet til den aftalte tid, udsender Jan Nygaard A/S et rykkerbrev til Dem. Hvis De ikke betaler senest 10 dage efter den angivne forfaldsdato, har Jan Nygaard A/S ret til at ophæve abonnementet uden varsel.

-----
§5. Prisændringer
De bliver informeret om prisændringer via den e-mailadresse, De har oplyst jf. §1. De bliver orienteret om prisændringer senest 45 dage før, prisændringerne træder i kraft. Prisændringer vil også blive offentliggjort på www.jan-nygaard.dk. Ønsker De ikke at opretholde Deres abonnement som følge af prisændringerne, er De berettiget til at opsige dit medlemskab efter proceduren i §6d.

-----
§6. Opsigelse af abonnementer
§6a. Opsigelse generelt
De kan til enhver tid opsige Deres abonnement med et varsel på løbende måned + 1 måned og tidligst til udgangen af bindingsperioden. Opsigelse kan ske ved at sende et brev eller e-mail til Jan Nygaard A/S på abonnementsservice@jan-nygaard.dk. Mailen skal indeholde oplysninger om for- og efternavn, bilens registreringssummer samt en tilkendegivelse om at opsigelse ønskes. Derudover kan De opsige Deres abonnement på vores hjemmeside www.jan-nygaard.dk.

Hvis De ønsker at opsige Deres abonnement via brev, kan De sende til nedenstående adresse:
Jan Nygaard A/S
Att.: Abonnementsservice
Firskovvej 33
2800 Kgs. Lyngby

Deres opsigelse er gældende fra den dag, Jan Nygaard A/S modtager Deres opsigelse. Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt et abonnement er opsagt, skal De kunne bevise, at der uomtvisteligt er sket en opsigelse.

§6b. Opsigelse af periodeabonnement
Opsiges et periodemedlemskab før aftaleperiodens udløb, refunderes beløbet for de uudnyttede måneder. Bemærk, at det udelukkende er Dem, som har tegnet abonnement, der kan opsige en aftale, hvorfor en opsigelse fra en eventuel anden bruger vil blive afvist.

§6c. Bindingsperioder
Abonnementet kan opsiges af begge parter med et varsel på en måned. Aftalen er dog uopsigelig efter gældende bindingsperiode, hvilket betyder, at De med et varsel på en måned tidligst kan opsige aftalen til udgangen af bindingsperioden.

§6d. Opsigelse ved prisændringer
Hvis De ønsker at opsige Deres abonnement i tilfælde af Jan Nygaard A/S’ udmeldte prisændringer, kan De opsige abonnementet indenfor de 45 dage før prisændringerne træder i kraft. Hvis abonnementet på det tidspunkt stadig er bundet af bindingsperioden, bortfalder bindingsperioden.

§7. Fortrydelsesret ved fjernsalg.
Hvis De har købt Deres Jan Nygaard A/S abonnement via vores onlineshop, Callcenter eller anden form for fjernkommunikation, er De berettiget til at fortryde aftalen med os. Fortrydelsesfristen er på 14 dage fra bestillingsdatoen.

De har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor aftalen blev indgået. For at udøve fortrydelsesretten skal De meddele os (Jan Nygaard A/S, Firskovvej 33, 2800 Kgs. Lyngby, e-mail-adresse: abonnementservice@jan-nygaard.dk, telefonnummer: 4588 6600 om Deres beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved postbesørget brev eller e-mail).

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis De sender Deres meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

§7.a Følger af fortrydelse
Hvis De udøver Deres fortrydelsesret i denne aftale, refunderer vi alle betalinger modtaget fra Dem, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af Deres eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om Deres beslutning om at fortryde denne aftale.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som De benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre De udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges De ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Hvis De ønsker, at levering af tjenesteydelser skal påbegyndes, inden fortrydelsesfristen er udløbet, skal De betale os et beløb, som står i forhold til omfanget af de ydelser, der er leveret indtil det tidspunkt, hvor De informerede os om Deres udøvelse af aftalens fortrydelsesret, sammenlignet med fuld opfyldelse af aftalen.

§8. Klager
Såfremt du måtte ønske at klage over et produkt købt hos Jan Nygaard A/S, kan du indgive klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, e-mail: cfk@kfst.dk. Vær opmærksom på, at er der fastsat maksimums- og minimumsbeløbsgrænser, således at varens eller ydelsens pris skal være på mindst kr. 1.000 og højst kr. 100.000, førend Center for Klageløsning kan behandle sagen.

-----
BILAG
Bilag 1: Brugs- og lejebetingelser ved brug af erstatningsbil.

Generelt
Lejer er forpligtet til at tilbagelevere køretøjet samt alt dertil hørende udstyr til aftalt tid og sted som anført på lejekontrakten. Lejekontrakten omfatter kun det anførte tidsrum og kan kun forlænges ved skriftlig bekræftelse fra udlejer. Undladelse af at aflevere køretøjet til aftalt tid og sted falder ind under straffelovens § 293 (tyveri af køretøjet).

Afleveres bilen udenfor Jan Nygaard A/S åbningstid anses aflevering for sket ved Jan Nygaard A/S førstkommende åbningstid. Lejer er forpligtet til at erstatte evt. skader og tab fuldt ud, som opstår indtil næste åbningstid, ligesom lejer kan komme til at betale for en fuld ekstra lejedag

Køretøjet må kun føres af lejer og ekstra førere, som er påført lejekontrakten.

Lejekontrakten skal medbringes i køretøjet til hver en tid og ændringer i lejekontraktens bestemmelser er ugyldige med mindre de er aftalt skriftligt.

Udlejer forbeholder sig ret til at tage køretøjet i besiddelse på ethvert tidspunkt og uden påkrav for lejers regning, hvis køretøjet anvendes i strid med lejebetingelserne.

Udlejer er ikke ansvarlig for private genstande, som bliver beskadiget, tabt eller glemt under eller efter lejemålet.

Såfremt politiet eller anden offentlig myndighed vurderer, at køretøjet under lejemålet har været benyttet til ulovlige eller uhensigtsmæssige formål, kan disse uden videre inddrage bilen uden at lejer i den anledning har krav på erstatningskøretøj eller økonomisk kompensation. Eventuel transport sker for lejers regning. Myndighederne har tilladelse til at føre køretøjet ved inddragelse.

Køretøjet
Lejeren bekræfter at køretøjet er modtaget i god og lovlig stand samt at have undersøgt bremser, styretøj, signalapparater og lygter inden kørsel påbegyndes. Enhver klage over køretøjets tilstand fremføres til udlejer umiddelbart ved udleveringen.

Eventuelle skader vil være registreret på lejekontrakten ved udlevering. Lejer forpligter sig til umiddelbart ved leveringen at informere udlejer, såfremt denne oversigt ikke findes fyldestgørende.

Udlejer har truffet alle forholdsregler med henblik på at undgå mekaniske fejl ved køretøjet. Skulle sådanne fejl alligevel opstå, er udlejer imidlertid ikke ansvarlig herfor og ej heller for eventuelle følger heraf.

Køretøjet modtages i fuldt optanket tilstand. Lejer påtager sig ansvaret for at påfylde brændstof, vand og olie i udlejningsperioden.

Køretøjet må ikke benyttes:
- Til person- eller godstransport mod betaling, hverken direkte eller indirekte medmindre lejer har de nødvendige tilladelser.
- Udenfor asfalteret vej.
- Til nogen form for motorsportsarrangementer, kørekursus eller testkørsel.
- Til kørsel med gods, der medfører lugtgener eller usædvanligt slid.
- Til transport af hunde eller andre husdyr.
- Af personer som er påvirket af spiritus, narkotika eller medicin.
- Det lejede køretøj kan være ejet af udlejers finansieringspartner.
- Kun biler med påmonteret trækkrog må benyttes til at trække påhængsvogne.

Lejer er bekendt og indforstået med, at der kan være monteret sporingsudstyr i køretøjet.

Afregning
Lejer / medlejer anerkender udtrykkeligt sit personlige ansvar for på begæring, til udlejer at betale:
- De på lejekontrakten aftalte satser samt afgifter og skatter efter gældende lovgivning.
- Alle bøder, afgifter, inkasso- og rets omkostninger i forbindelse med parkerings- eller lovgivningsmæssige overtrædelser, som pålægges køretøjet eller dennes fører indenfor lejeperioden. Lejer er fuldt ansvarlig for betaling til den pågældende myndighed eller virksomhed hvis eller når de forespørger betaling. For at undgå risiko for at sådanne bøder eller afgifter eskalerer, kan udlejer vælge at betale myndigheden eller selskabet. I nogle tilfælde bliver bøder eller afgifter fremsendt direkte til udlejningsselskabet, som er forpligtet til betaling af disse og udlejningsselskabet vil i sådanne tilfælde viderefakturere omkostningen direkte til lejer. Lejer er i sådanne tilfælde ansvarlig for bødens omkostning samt et administrationsgebyr på 250 kr. inkl. moms.

Udlejers udgift til reparation, bugsering eller erstatning af køretøjet såfremt dette er blevet beskadiget eller stjålet i udlejningsperioden. Lejer accepterer at skadesomkostningen faktureres i henhold til udlejers skadeskatalog.

Udlejers omkostning til fremskaffelse af ekstra nøgle og evt. erstatning af nøgle hvis originalnøglen mistes. Erstatningspris for tabt nøgle udgør DKK 2.500.

Rengøring af køretøjet såfremt dette returneres i særlig beskidt eller snavset tilstand eller såfremt der har været transporteret dyr i bilen. Udlejer vil i disse tilfælde opkræve lejer et gebyr (uanset evt. tegnede forsikringer.)

Ekstra rengøring i al almindelighed: 1.000 kr.
Spor efter dyr i bilen, fx hund: 1.000 kr.
Rygning mv.: 2.500 kr.

Manglende brændstof ved aflevering af bilen. Såfremt køretøjet ikke er fuldt tanket ved returnering og lejer ikke ved lejekontraktens indgåelse har til valgt optankningsservice, fakturerer udlejer brændstofprisen plus et servicegebyr - i alt DKK 23 / liter inkl. moms. Såfremt der ved lejekontraktens indgåelse er tilvalgt optankningsservice refunderes værdien af evt. ubenyttet brændstof ikke. Lejer og ekstra førere hæfter altid personligt og solidarisk for de ovenfor nævnte forpligtelser, uanset at der på lejekontraktens forside er anført eventuel betalingsadresse.

Hvor lejer modtager et antal fri kilometer ved leje af køretøjet, beregnes disse fri kilometer altid på dagsbasis med en ligelig fordeling over samtlige lejedage, når andet ikke eksplicit fremgår af aftalen mellem lejer og udlejningskontoret. I tilfælde, hvor lejer tilbageleverer køretøjet tidligere end til det oprindeligt aftalte tidspunkt, foretages således en nedjustering i det endelige antal fri kilometer svarende til mængden af tilbageværende fri kilometer på de herved uudnyttede lejedage, som ligger efter det pågældende tilbageleveringstidspunkt, begyndende med dagen efter dagen for tilbageleveringstidspunktet.

Overkørte kilometer, udover de inkluderede og eventuelt tilkøbte, afregnes med 4,0 kr. pr. kilometer

Reparationer må kun foretages efter forudgående tilladelse fra udlejer. Heraf følger, at manglende tilladelse vil medføre at udgifter til transport, værksted m.m. ikke refunderes.

Udlejer trækker betaling for de angivne forhold, herunder udgifter til reparation og afsavn af køretøjet på lejers oplyste kreditkort/betalingskort. Lejeren kan tilbagekalde dette samtykke skriftligt overfor udlejer ved samtidig at oplyse alternativ godkendt betalingsform. Tilbagekaldelsen kan ikke ske efter evt. skades indtræden og udlejer forbeholder sig ret til at ophæve lejekontrakten uden varsel i tilfælde af tilbagekaldelse.

Såfremt en eventuel refundering skulle blive aktuel forbeholder udlejer sig retten til at refundere til det kreditkort, som er benyttet til betaling. Dette gælder uanset årsagen til refunderingen.

Rygning er forbudt i alle Jan Nygaard A/S biler og såfremt der er brug for luftfjernelse på grund af rygning, opkræves lejer et gebyr på DKK 2.500 inkl. moms.

-----
Forsikring og beskyttelse
Visse forsikringer, som er tegnet i forbindelse med denne lejekontrakt, er placeret i forsikringsselskabet Codan. Forsikringerne er tegnet kollektivt med lejer og udlejer som sikrede.

Selvrisikoen ved skade på køretøjet afregnes iht. gældende lov og tillægges udlejers omkostning i forbindelse med afsavn af køretøjet, dog maksimalt DKK 5.000.

Selvrisikoen beregnes pr. forsikringsbegivenhed og kan reduceres ved tegning af ekstra forsikringer som dog skal være skriftligt aftalt på lejekontrakten ved dennes indgåelse.

Forsikringer dækker ikke udgifter til transport af bilen samt udbedring af skader på ruder og dæk medmindre der udtrykkeligt er tegnet forsikring herfor.

Lejer bekræfter at være blevet tilbudt forsikringer til nedsættelse af ovennævnte selvrisici.

Forsikringer dækker ikke lejers egne genstande eller personer i bilen, medmindre der er eksplicit, er tegnet forsikring herfor.

Lejer forpligter sig til at betale udlejers udgifter i tilfælde af tyveri af køretøjet, skader på køretøjet, evt. følgeskader samt eventuel transport, uanset om disse måtte være opstået hændeligt eller ved forsæt, grov uagtsomhed eller anden misligholdelse udvist af enten lejer eller andre førere lejer overlader køretøjet til, uanset tegnet forsikring - herunder, men ikke begrænset til, fejltankning af køretøjet, henstilling af ulåst køretøj, tilsidesættelse af advarselssignaler fra bilens systemer m.m.

Lejer accepterer sin forpligtelse til at beskytte udlejers interesser i tilfælde af skade eller anden forsikringsbegivenhed ved at:
- Uden forsinkelse at underrette udlejer om enhver opstået skade.
- Skaffe navne og adresser på alle implicerede parter samt på eventuelle vidner.
- Undlade at anerkende ansvar eller skyld.
- Undlade at forlade køretøjet uden at der er truffet tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger.
- Underrette politiet omgående såfremt en anden parts skyld skal fastslås, eller hvis der er tale om personskade.
- Omgående udfylde og aflevere skadesanmeldelse til Jan Nygaard A/S og senest 72 timer efter skaden er sket. Skadesanmeldelse kan indhentes på forespørgsel hos Jan Nygaard A/S.
- Undladelse af ovenstående vil medføre bortfald af forsikringsdækningen.

Lejer opkræves den maksimale selvrisiko såfremt originalnøglen bortkommer, og køretøjet bliver stjålet uanset evt. tegnede forsikringer. Nøglen skal opbevares forsvarligt og lejer skal straks informere udlejer, når lejer bliver opmærksom på, at nøglen er væk.

-----
Andet
Lejers og førers personlige data vil blive indsamlet, gemt, behandlet, sendt og brugt i henhold til gældende lov og kun med det formål at behandle lejekontrakten og beskytte udlejers legitime forretningsinteresser.

Lejekontrakten og nærværende lejebetingelser skal fortolkes i overensstemmelse med dansk retspraksis, og rette værneting er København.
-----

FIND JAN NYGAARD AS

Kgs. Lyngby
Firskovvej 33,
2800 Kgs. Lyngby
Telefon:
4588 6600
Mail:
Skriv til os
CVR:
17858092
København
Englandsvej 389,
2770 Kastrup​
Telefon:
3259 4611
Mail:
Skriv til os
CVR:
17858092
Ishøj
Baldersbækvej 13,
2635 Ishøj​
Telefon:
4345 9933
Mail:
Skriv til os
CVR:
17858092
Glostrup
Erhvervsvej 1-7,
2600 Glostrup
Telefon:
4588 6600
Mail:
Skriv til os
CVR:
17858092